Løvfaldsåbent
Nu er udstyret i Beværterhuset opdateret, der er nye artsbestemmelsesduge, plancher, spande og net. Ved Løvfaldsåbent Søndag den 13. oktober 2013 fra kl. 14 til 16 blev udstyret indviet ved foreningens Løvfaldsåbent sammen med Vordingborg Kommunes naturvejleder Elise Hvelplund. Elise fortalte om Vintersbøllebækkens krible-krable, noget om efterårets træer og viste forskellige træskiver frem. Der var hektisk aktivitet, da 50 voksne og 25 børn besøgte huset og var i fuld gang i et par timer. Udstyret er nu til rådighed for husets nøglebrugere og gæster ved søndagsåbent.